fbpx Skip to main content

Vi fylder vores hjem med flere og flere ting. Det bliver billigere og billige at anskaffe nye ting.

Men hvordan undgår vi at ryge i forbrugsfælden? Ved at træne din hjerne kan du undgå fejlkøb og spare miljøet for rigtig mange spildte ressourcer.

Selv hvis du er ekspert i organisering og super god til at sætte dine ting i orden, så kan tingene vokse selv den bedste over hovedet. Og hvad gør man, når man står og mangler noget? Man køber nyt. Yes. Du har måske selv prøvet, at en eller anden dims er forsvundet – men så kan man jo heldigvis bare gå i butikken og købe en ny. Når du så en dag kommer til det med oprydning, så var der fem af de der dimser rundt omkring i forskellige skuffer.

Vores manglende respekt for ting skader ikke blot vores egen økonomi – for den der billige dims var trods alt ikke gratis – den skader også vores miljø. Forbruget af ting bliver højere og højere, og det er et kæmpe problem for vores miljø. Især tøjindustrien er hård for vores klode.

Men hvorfor skulle det så hjælpe at smide ting ud?

Jo, når du rydder ud og rydder op, så træner du din hjerne. Du ser alle de unødvendige ting, du har købt i tidens løb. Du indser måske, at det var meget rart at have færre ting, da det er mere overskueligt, og tænker derfor en ekstra gang inden du anskaffer dig nye ting, som skal ind i hjemmet og have en plads. Og du opdagede måske, at du havde anskaffet fem kartoffelskrællere i tidens løb, og det virker trods alt fjollet for de fleste.

Fejlkøb

Derudover bliver du bedre til at undgå fejlkøb. For eksempel har du måske smidt tre røde trøjer ud, som du aldrig har gået med. Da du købte dem, var der en eller anden fantasi om, at du skulle være sådan en, der gik i røde trøjer. Men oprydningen får dig til at indse, at det bare ikke er dig, og derfor har du nu købt røde trøjer for sidste gang. Og bibbidi-bobbidi-boo: så undgik du det næste fejlkøb! Du sparede pengene, og du sparede miljøet for et nyt produkt.

Genbrug, genbrug, genbrug

Det bedste, vi kan gøre for vores miljø, er i virkeligheden at eje ting i mange år. At reparere vores ting. At give ting nyt liv ved at male den der stol eller sy det gamle sengetøj om til en mulepose. Men de metoder er vi stille og roligt “vokset fra” med generationerne. Det er så billigt at købe nyt i dag, at det tit er den nemmeste løsning. Derfor er vi nødt til at tage en bevidst beslutning om at gøre tingene anderledes.

Så smid nogle flere ting ud – miljøet vil takke dig i sidste ende.

Klar til at få hjælp?

Hvis du allerede nu føler, at du er klar til at få hjælp, så er du velkommen til at kontakte mig. Du er naturligvis også meget velkommen, hvis du blot har et uddybende spørgsmål.

Kontakt

Leave a Reply