Efter en lang periode med stress måtte jeg konstatere, at jeg var klar til luftforandring! Jeg vendte og drejede mine personlige styrker og interesser – og en dag hvor jeg spontant havde hjulpet min far med at rydde ud i køkkenskabene, gik det op for mig: Det her var jo sjovt! Ikke alene var der en enorm tilfredsstillelse ved selve sorteringen og den efterfølgende indretning af de nu meget mere overskuelige skabe – men min far var også super taknemmelig for, at jeg havde hjulpet ham med processen.
Om mig
Jeg er oprindeligt uddannet i Digital Design og Kommunikation ved IT Universitetet i København. Gennem en årrække har jeg arbejdet som projektleder og har brugt meget tid på “digital organisering” i form af stribevis af regneark og tidsplaner.
“Jeg elsker at gøre folk glade”
Sisse Marianne BertelsenIndehaver af Alt På Plads
Det var her, det gik op for mig, at dette var den perfekte kombination af mit organisationstalent og ønske om at gøre andre mennesker glade! Siden da har jeg kastet mig over alle de oprydningsprojekter, jeg kom i nærheden af, og jeg er bare så glad for at have fundet det, der i dén grad giver mig en tilfredsstillelse i hverdagen.
Klar til en snak?
Hvis du er blevet nysgerrig på professionel oprydning, så kontakt mig i dag!
Kontakt